Unge pårørende

Unge pårørende

En blog for pårørende

Her på bloggen kan du læse reportager, interviews, debatindlæg og historier udarbejdet af BPUs frivillige og andre pårørende som har ønsket at dele deres historie. Du vil forhåbentlig få mulighed for at hente både inspiration og viden og desuden kunne udveksle erfaringer, tanker og følelser omkring din egen situation i et trygt forum, hvor vi respekterer og passer på hinanden. ♥

Skriv meget gerne til os på bpunettet@gmail.com, hvis du ønsker at bidrage med din egen historie eller på anden vis ønsker at være med. Alle er mere end velkomne!

Bogstøtten: Et tilbud til psykisk sårbare unge

Fagpersoner fortællerPosted by BPU Tue, April 26, 2016 09:44:48
Interview med Arne fra Bogstøtten – et tilbud til psykisk sårbare studerende

Ved Ditte Dyrby og Marie Hvam

På Østerbro befinder sig et fællesskab, Bogstøtten, en del af Fountain House, som er et tilbud til psykisk sårbare studerende. BPU har snakket med lederen, Arne, og har mødt tre medlemmer af Bogstøtten, som giver et indblik i, hvilken form for tilbud Bogstøtten kan tilbyde, samt hvordan de hjælper psykisk sårbare studerende.

Struktur er et nøgleord
En af de vigtigste ting, som Bogstøtten ønsker at hjælpe deres medlemmer med, er, hvordan de kan give deres medlemmer mere struktur i hverdagen. Mange medlemmer anser Bogstøtten som deres arbejdsplads, hvor de på stedets studiearbejdspladser kan finde ro og koncentration til at få lavet deres opgaver. De har mulighed for at efterlade deres bøger her, så de kan holde fritid og arbejde adskilt - et problem, som der nok er mange studerende, der kan nikke genkendende til. På Bogstøtten er medarbejderne engagerede og interesserede i medlemmernes liv, både det studierelaterede, men også det personlige, hvorfor der med jævne mellemrum er samtaler mellem medarbejderne og de enkelte medlemmer, så man har en fornemmelse for, hvordan de enkelte medlemmer har det, og hvilken form for støtte, der er brug for.

Det faglige er ofte ikke noget, medlemmerne har svært ved; det handler mere om hjælp til strukturering af hverdagen samt at få værktøjer til håndtering af større opgaver. Et stort antal af medlemmerne er studerende på videregående uddannelser, der søger en anden form for hjælp, end hvad der tilbydes på deres uddannelsesinstitution. I mange tilfælde er det ofte gennem forskellige former for behandlingstilbud til psykisk sårbare unge, at de unge bliver gjort opmærksomme på Bogstøtten.

Vi er et studiefællesskab og ikke et sygdomsfællesskab
På Bogstøtten er der stor fokus på at skabe et godt og længerevarende socialt netværk mellem de unge brugere. Fælles frokost i kantinen og et hyggeligt sofa-rum danner grobund for at skabe stærke sociale relationer, hvor de unge kan komme hinanden ved og snakke om andet end studier. Arne fortæller, at der hurtigt skabes et positivt studie- og socialt miljø, hvor nøgleordene blandt andet er åbenhed og forståelse. Flere af medlemmerne af Bogstøtten har haft negative oplevelser i forbindelse med specialeprocessen samt i mødet med en kold og anonym læsesal, hvor de har følt sig meget alene. Mange af dem troede kun dette gjaldt for dem, men har i Bogstøtten oplevet, hvordan andre unge også har kunnet nikke genkendende til dette: “Mange føler, at de er den eneste person, der har svært ved at sidde på en læsesal”. Ud over studerende tæller brugere af Bogstøtten også tidligere medlemmer, som har færdiggjort deres uddannelse, men som stadig benytter sig af Bogstøttens vejledning til deres videre liv - både i arbejds- og privatlivet.

“Her kan jeg være mig selv”
Flere af de studerende, som er tilknyttet Bogstøtten, er psykisk sårbare, hvilket gør, at de føler, at de skal gøre en ekstra indsats i en ofte uigennemskuelig uddannelsesstruktur. Et stressende og konkurrencepræget studiemiljø har for mange af medlemmerne af Bogstøtten haft en negativ betydning, både fagligt og socialt. Men på Bogstøtten oplever de at møde forståelse og accept og samtidig finde et studiemiljø, som passer til dem, og hvor de kan være blandt ligesindede.

I samtalen med tre medlemmer af Bogstøtten blev det tydeligt, at det sociale og bredt favnende miljø er noget, som alle medlemmer fremhæver som særlig tkarakteristisk ved Bogstøtten. Her oplever de at blive mødt og accepteret som de personer, de er,og ikke blive 'sat i kasse’ på baggrund af deres psykiske problemer. Ydermere pointerer medlemmerne, hvordan Bogstøtten giver dem følelsen af at høre til et sted, og de positive sociale netværk, de får herigennem, giver dem lysten til at komme igen. Som Arne formulerer det: “Ofte er det jo ikke altid spændende at skulle skrive sin bachelor eller speciale. Men hvis man kan komme og møde eksempelvis Cecilie, som man kender godt, så bliver det lidt sjovere at komme

Foto: Fra Bogstøttens Facebook-side

  • Comments(0)//paaroerende-blog.bp-ungdom.dk/#post8

’De pårørende skal passe på sig selv’

Fagpersoner fortællerPosted by BPU Fri, April 08, 2016 11:31:40
En sygeplejerskestuderende fortæller
Ved Ditte Dyrby

Når man er pårørende til en psykisk sårbar, handler det ofte kun om den psykisk sårbares behov og udvikling. Derfor kan man som pårørende selv udvikle en psykisk sårbarhed, fordi dét, altid at skulle være der for andre og nogle gange glemme sig selv i processen, er rigtig hårdt. BPU har snakket med en sygeplejerskestuderende, Ditte, som i løbet af sit uddannelsesforløb har arbejdet med psykisk sårbarhed. Hun fortæller lidt om, hvordan det er at arbejde med psykisk sårbarhed, og hvordan de pårørende spiller en rolle heri.



At arbejde med psykisk sårbarhed
Ditte har gennem hele sit uddannelsesforløb fået kendskab til psykisk sårbarhed – både gennem undervisningen, men også gennem praktikforløb på forskellige sygehuse, i psykiatrien og gennem hendes studiejob i hjemmeplejen. Når man arbejder med psykisk sårbarhed, kan man opleve andre udfordringer og problemstillinger end dem, man ser hos andre patienter. Det kan være måden, hvorpå kommunikationen mellem den psykisk sårbare og personalet foregår, fordi man ønsker så få misforståelser som muligt, idet den sårbare ofte ikke kan rumme så meget, som andre patienter. Derfor fortæller Ditte, hvordan hun i arbejdet med psykisk sårbare, har måttet ”tænke hele idéen om sygepleje om”, fordi disse mennesker kræver en særlig form for omsorg og kontakt.


De pårørendes rolle i den psykisk sårbares forløb
En pårørendes rolle til en psykisk sårbar afhænger meget af den pårørende selv, og hvor meget den pårørende vil og har ressourcer til at engagere sig i forløbet. Man oplever som personale i psykiatrien pårørende, der er med inde over hele forløbet, er med til lægeaftaler, og som jævnligt besøger den psykisk sårbare. Omvendt oplever man også pårørende, der trækker sig under forløbet, da det kan være svært at overvære et familiemedlem eller en god ven have det skidt.

Oftest optræder den pårørende som en form for mellemmand mellem den psykisk sårbare og personalet, fordi vedkommende kender den sårbare bedre end personalet gør og på den måde kan give andre former for støtte. Pårørende kan derfor hjælpe med at holde styr på informationer og aftaler, som kan være en stor hjælp for den psykisk sårbare.

Personalet prøver i så vid udstrækning som muligt at inddrage de pårørende ved at kontakte dem, hvis de oplever ændringer hos den psykisk sårbare, men Ditte fortæller også, hvor vigtigt det er, at de pårørende, hvis behovet er der, også selv kontakter personalet. Både med den psykisk sårbares behov og udvikling for øje, men også for deres egen skyld. Hun fortæller, hvordan hun selv har været bekymret for pårørende til psykisk sårbare, der var helt udkørte, og til tider kunne mangle nogen at snakke hele situationen igennem med. Derfor opfordres de pårørende også til at bruge personalet som en støtte, da det oftest ikke kun er den psykisk sårbare, der går igennem en hård tid.


Pas på jer selv som pårørende – lyt til kroppens signaler
Selvom det er fagpersonalets opgave at passe på og hjælpe den psykisk sårbare, er de pårørende velkomne i forløbet i den udstrækning, de kan klare. Der er dog ofte informationer af forskellig karakter, som man undlader at fortælle de pårørende – både af hensyn til den psykisk sårbare, men også til de pårørende selv.

Det kan være rigtig hårdt at være pårørende til en psykisk sårbar, og Ditte fortæller, hvordan hun i årenes løb i hjemmeplejen har oplevet, hvordan ægtefæller til en psykisk sårbar kan ende med at få en depression. Derfor skal man som pårørende huske, at ansvaret for den psykisk sårbares bedring ligger hos personalet, og at det derfor ikke er noget, man skal tage på sine skuldre. Man skal derimod støtte den psykisk sårbare så godt, som man kan, men også huske at lytte til sig selv og mærke efter, om man stadig har ressourcerne til det: ”De pårørende skal som det aller vigtigste lytte til sig selv og mærke efter, om de også stadig har det godt. Man må - næsten skal - være lidt egoistisk i sådan en situation, fordi det kan være så opslidende altid at være der for andre, når ens eget velbefindende bliver glemt”


Nyhedsbrevet for foråret kan læses her


  • Comments(0)//paaroerende-blog.bp-ungdom.dk/#post7