Unge pårørende

Unge pårørende

En blog for pårørende

Her på bloggen kan du læse reportager, interviews, debatindlæg og historier udarbejdet af BPUs frivillige og andre pårørende som har ønsket at dele deres historie. Du vil forhåbentlig få mulighed for at hente både inspiration og viden og desuden kunne udveksle erfaringer, tanker og følelser omkring din egen situation i et trygt forum, hvor vi respekterer og passer på hinanden. ♥

Skriv meget gerne til os på bpunettet@gmail.com, hvis du ønsker at bidrage med din egen historie eller på anden vis ønsker at være med. Alle er mere end velkomne!

Bogstøtten: Et tilbud til psykisk sårbare unge

Fagpersoner fortællerPosted by BPU Tue, April 26, 2016 09:44:48
Interview med Arne fra Bogstøtten – et tilbud til psykisk sårbare studerende

Ved Ditte Dyrby og Marie Hvam

På Østerbro befinder sig et fællesskab, Bogstøtten, en del af Fountain House, som er et tilbud til psykisk sårbare studerende. BPU har snakket med lederen, Arne, og har mødt tre medlemmer af Bogstøtten, som giver et indblik i, hvilken form for tilbud Bogstøtten kan tilbyde, samt hvordan de hjælper psykisk sårbare studerende.

Struktur er et nøgleord
En af de vigtigste ting, som Bogstøtten ønsker at hjælpe deres medlemmer med, er, hvordan de kan give deres medlemmer mere struktur i hverdagen. Mange medlemmer anser Bogstøtten som deres arbejdsplads, hvor de på stedets studiearbejdspladser kan finde ro og koncentration til at få lavet deres opgaver. De har mulighed for at efterlade deres bøger her, så de kan holde fritid og arbejde adskilt - et problem, som der nok er mange studerende, der kan nikke genkendende til. På Bogstøtten er medarbejderne engagerede og interesserede i medlemmernes liv, både det studierelaterede, men også det personlige, hvorfor der med jævne mellemrum er samtaler mellem medarbejderne og de enkelte medlemmer, så man har en fornemmelse for, hvordan de enkelte medlemmer har det, og hvilken form for støtte, der er brug for.

Det faglige er ofte ikke noget, medlemmerne har svært ved; det handler mere om hjælp til strukturering af hverdagen samt at få værktøjer til håndtering af større opgaver. Et stort antal af medlemmerne er studerende på videregående uddannelser, der søger en anden form for hjælp, end hvad der tilbydes på deres uddannelsesinstitution. I mange tilfælde er det ofte gennem forskellige former for behandlingstilbud til psykisk sårbare unge, at de unge bliver gjort opmærksomme på Bogstøtten.

Vi er et studiefællesskab og ikke et sygdomsfællesskab
På Bogstøtten er der stor fokus på at skabe et godt og længerevarende socialt netværk mellem de unge brugere. Fælles frokost i kantinen og et hyggeligt sofa-rum danner grobund for at skabe stærke sociale relationer, hvor de unge kan komme hinanden ved og snakke om andet end studier. Arne fortæller, at der hurtigt skabes et positivt studie- og socialt miljø, hvor nøgleordene blandt andet er åbenhed og forståelse. Flere af medlemmerne af Bogstøtten har haft negative oplevelser i forbindelse med specialeprocessen samt i mødet med en kold og anonym læsesal, hvor de har følt sig meget alene. Mange af dem troede kun dette gjaldt for dem, men har i Bogstøtten oplevet, hvordan andre unge også har kunnet nikke genkendende til dette: “Mange føler, at de er den eneste person, der har svært ved at sidde på en læsesal”. Ud over studerende tæller brugere af Bogstøtten også tidligere medlemmer, som har færdiggjort deres uddannelse, men som stadig benytter sig af Bogstøttens vejledning til deres videre liv - både i arbejds- og privatlivet.

“Her kan jeg være mig selv”
Flere af de studerende, som er tilknyttet Bogstøtten, er psykisk sårbare, hvilket gør, at de føler, at de skal gøre en ekstra indsats i en ofte uigennemskuelig uddannelsesstruktur. Et stressende og konkurrencepræget studiemiljø har for mange af medlemmerne af Bogstøtten haft en negativ betydning, både fagligt og socialt. Men på Bogstøtten oplever de at møde forståelse og accept og samtidig finde et studiemiljø, som passer til dem, og hvor de kan være blandt ligesindede.

I samtalen med tre medlemmer af Bogstøtten blev det tydeligt, at det sociale og bredt favnende miljø er noget, som alle medlemmer fremhæver som særlig tkarakteristisk ved Bogstøtten. Her oplever de at blive mødt og accepteret som de personer, de er,og ikke blive 'sat i kasse’ på baggrund af deres psykiske problemer. Ydermere pointerer medlemmerne, hvordan Bogstøtten giver dem følelsen af at høre til et sted, og de positive sociale netværk, de får herigennem, giver dem lysten til at komme igen. Som Arne formulerer det: “Ofte er det jo ikke altid spændende at skulle skrive sin bachelor eller speciale. Men hvis man kan komme og møde eksempelvis Cecilie, som man kender godt, så bliver det lidt sjovere at komme

Foto: Fra Bogstøttens Facebook-side

  • Comments(0)//paaroerende-blog.bp-ungdom.dk/#post8