Unge pårørende

Unge pårørende

En blog for pårørende

Her på bloggen kan du læse reportager, interviews, debatindlæg og historier udarbejdet af BPUs frivillige og andre pårørende som har ønsket at dele deres historie. Du vil forhåbentlig få mulighed for at hente både inspiration og viden og desuden kunne udveksle erfaringer, tanker og følelser omkring din egen situation i et trygt forum, hvor vi respekterer og passer på hinanden. ♥

Skriv meget gerne til os på bpunettet@gmail.com, hvis du ønsker at bidrage med din egen historie eller på anden vis ønsker at være med. Alle er mere end velkomne!

Ung På Linje/ Ung Online

At være pårørendePosted by BPU Wed, March 02, 2016 09:24:27

Hos Bedre Psykiatri Ungdom har vi samtalegrupper, fordi vi mener, at det gavner at dele sine oplevelser som pårørende til en psykisk sårbar med andre. Og heldigvis er der flere andre samtaletilbud, der deler denne mening med os. Men der er mange måder at dele sine oplevelser og tanker på. Hos Ung på Linje/Ung Online kan du dele alt mellem himmel og jord – også det at være pårørende – helt anonymt hver aften kl. 19-22 alle ugens dage på nær lørdag. I Ung På Linje/Ung Online bliver de både kontaktet af psykisk sårbare og pårørende, og de har derfor anonym kontakt til begge parter, hvilket giver dem muligheden for at se psykisk sårbarhed fra flere forskellige perspektiver.

Vi har bedt projektleder for Ung På Linje/Ung Online Pernille Palm om at fortælle om denne form for samtaletilbud, om hendes egne erfaringer med at være pårørende, og hvorfor hun mener, at det er vigtigt at tale om tingene, at sætte ord på sine tanker, oplevelser og følelser, og hvad det betyder at blive lyttet til.

_____________________ Pernille Palm, Projektleder i Ung på Linje/Ung Online __________________


OM AT VÆRE PÅRØRENDE

Ved Pernille Palm, Projektleder i Ung på Linje/Ung Online, Ungdommens Røde Kors.

NÅR SÅRBARHED ER EN BLIND PASSAGER

Jeg sidder og kigger ud gennem togvinduets ruder og ser Sjællands natur glide forbi, mens InterCity-lyntoget har sat kurs mod vest. Jeg var sent på den, da jeg skulle med toget. Jeg nåede kun lige bussen til Hovedbanegården, løb ind i 7-Eleven for - helt Københavner-kliché-agtigt - at købe en kaffe og en croissant til min lange togtur, spurtede ned ad rulletrappen og hoppede ind i toget. Da jeg fandt min plads i stillekupéen, sad der en ung mand på det yderste sæde, og jeg spurgte ham, om jeg måtte komme ind og sidde ved siden af ham. Han svarede ikke. Han hørte musik. Jeg spurgte ham igen, rigtig pænt, men han svarede stadig ikke. Da jeg spurgte tredje gang uden at få svar, følte jeg mig en anelse ignoreret og kunne mærke en lille knugende fornemmelse af irritation vokse i mig. Fjerde gang svarede han mig, for der havde han opdaget, at jeg talte til ham. Han var blind, eller så godt som blind, fortalte han mig. Av. Hvis han ikke havde svaret mig fjerde gang, havde jeg højst sandsynligt i mit stille sind kategoriseret ham som en flab – uden overhovedet at kende noget til ham. Jeg kunne ikke se, at han var blind. Jeg ville ønske, jeg havde kunnet se det, så jeg kunne have vist mere hensyn og måske lagt en blid hånd på hans skulder for at indikere, at jeg talte til ham.

Jeg sidder og tænker lidt over det her med at være sårbar på en, for mange, usynlig måde. Sådan er det også med psykisk sårbarhed – det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Alle har et eller andet, og nogle har noget, man ikke kan se. Det er vanvittigt svært at vide, hvordan man skal reagere på og håndtere ting, man ikke kan se, og man kan let forfalde til at dømme andre mennesker uden at vide det mindste om dem. For mig er mit møde med den blinde unge mand et ret godt billede på, hvordan det kan være at være pårørende til nogen, der oplever vanskeligheder, man ikke kan se med det blotte øje.

SELVOM MAN IKKE ER RAMT AF PSYKISK SYGDOM SELV, ER MAN STADIG RAMT

Jeg er selv pårørende; både til nogen med alvorlige, fysiske vanskeligheder, men også til nogen, der er psykisk sårbare. Selvom sårbarheden i de to tilfælde består i noget vidt forskelligt, kan jeg mærke, at de følelser, jeg som pårørende oplever omkring det, er de samme. Som pårørende gennemlever jeg et stort repertoire af følelser; nogle følelser, der er vedvarende, men også nogle følelser, der ændrer karakter og udtryk med tiden. Følelser som sorg, bekymring, frustration, håbløshed, afmagt, irritation og en følelse af uretfærdighed. Den mest gennemgående og gennemgribende følelse, jeg oplever som pårørende, er bekymring. En bekymring om min næres liv og fremtid, om vedkommende nogensinde får det bedre, om jeg kan holde til at være den med de bredeste skuldre. Nogle af jer oplever måske de samme bekymringer. Jeg synes, at det kan være svært at finde ud af, hvor meget bekymringen må fylde, og hvordan man får placeret den et sted, hvor den får lov at være tilstede, men uden at fylde det hele og blive altoverskyggende. Jeg har brugt ret meget krudt på at forlige mig med, at bekymringen hele tiden ligger et sted tæt på overfladen, og at det er okay, men også at det er vigtigt ikke at lade den komme op over overfladen hele tiden.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden i, at man som pårørende tør tale med andre mennesker om de tanker, man går rundt med; også dem, der kan være tabubelagte. Som pårørende kan man måske ofte føle, at alt skal bæres på ens skuldre, men skuldrene bliver ikke nødvendigvis bredere af den grund. I hvert fald ikke, hvis man ikke formår at passe på sig selv og tage sig tid til at lande på fødderne igen. Som bekendt skal man passe på sig selv for at være i stand til at kunne passe på andre.

Som pårørende til psykisk sårbare kan man måske tænke, at man ikke har lov at være ked af det, fordi det ikke er én selv, det drejer sig om. For mig er det vigtigt at pointere, at selvom man ikke er ramt af psykisk sygdom selv, er man stadig ramt. Det er hårdt at være pårørende, og de følelser man oplever, er også berettigede og skal også tages hånd om.

KORT OM UNG PÅ LINJE/UNG ONLINE – ET SAMTALETILBUD

Som pårørende kan man have tanker og følelser, som man måske ikke nødvendigvis føler, at der er plads til, og det er her Ung På Linje/Ung Online kommer ind i billedet. Ung På Linje/Ung Online kan være det rum, hvor der er plads til alle de tanker og følelser, der ikke er plads til andre steder. Det er et anonymt chat- og telefontilbud til unge mellem 13 og 30 år, og de godt 90 unge, der er frivillige i Ung På Linje/Ung Online, er mellem 20 og 30 år. I dette ung-til-ung-samtaletilbud taler vi med de unge om det, de måtte have på hjerte, stort som småt. Hos os er det den unge, der sætter dagsordenen og vælger, hvad der er centralt for samtalen. Ung På Linje/Ung Online er ikke et rådgivningstilbud, men et samtaletilbud. Forskellen er stor. I Ung På Linje/Ung Online vil vi ikke være eksperter på de unges liv, og vi vil ikke foregive at vide, hvad der er det rigtige at gøre for den specifikke person i den specifikke situation og på det specifikke tidspunkt, de kontakter os. Det er farligt at foregive at vide, hvad der er rigtigt for andre mennesker, og derfor er vores vigtigste opgave at lytte. De unge, der kontakter os, får lov at være eksperter på deres eget liv, og så er vi de samtalepartnere, der aktivt lytter til dem og giver dem rum til at udtrykke deres bekymringer og vanskeligheder.

DER ER MASSER STEDER AT FÅ RÅD – HOS OS FÅR DU RUM

Som pårørende er der mange steder, hvor man kan henvende sig for at få råd og vejledning, heldigvis. Der er også flere steder, hvor man kan finde pjecer med gode råd til, hvordan man som pårørende kan agere overfor den psykisk sårbare. Jeg har gennemtrevlet internettet for at finde alle de gode råd til, hvordan man kan agere i forhold til den psykisk sårbare – og mange af de ting, der nævnes, er nogle jeg har stiftet bekendtskab med i Ung På Linje/Ung Online, når jeg har talt med enten psykisk sårbare selv eller pårørende dertil. Af gode råd kan nævnes det at være god til at lytte, ikke at være berøringsangst og sætte ord på, at sænke ambitionerne og forventningerne, at være tålmodig, at undgå hele tiden at være handlingsorienteret og løsningsfokuseret og at passe godt på sig selv. I Ung På Linje/Ung Online oplever vi både at blive kontaktet af psykisk sårbare og de pårørende, og vi har derfor anonym kontakt til begge parter, hvilket giver os muligheden for at se psykisk sårbarhed fra flere forskellige perspektiver. Du kan derfor både kontakte os, hvis du er psykisk sårbar og ønsker at have en anonym og uforpligtende samtale med et andet ungt menneske, der lytter og ikke tænker i diagnoser eller behandling, men du kan også henvende dig til os, hvis du som pårørende har lyst til en fortrolig samtale om det at være pårørende. Hos Ung På Linje/Ung Online får du ikke flere råd, men et rum til selv at fortælle.

Ung På Linje/Ung Online kan på mange måder være en form for træningsrum. Et sted, hvor du får lov til - måske for første gang - at fortælle om dine bekymringer. Et sted, hvor du kan få lov at ”afprøve” at tale om de ting, der er svære for dig. Det kan også være, at du har været i terapiforløb som pårørende og efterfølgende har brug for en slags udslusning, hvor du taler med nogen, der ikke er en del af din egen omgangskreds.

SAMTALEN ER VIGTIG – AT BLIVE LYTTET TIL ER VÆSENTLIGT

Man hører ofte, at dyb samtale efterhånden hører til sjældenhederne. At samtalen forstummes. En egentlig samtale mellem to mennesker, der aktivt lytter til hinanden. En dialog. Vi har for travlt med at høre på os selv, at tale, kan man antage. På psykologistudiet, hvor jeg studerer, har vi fået at vide, at man skal lytte dobbelt så meget, som man taler. Måske mere. Som pårørende kan man måske have perioder, hvor man kun lytter, og så har man brug for at blive lyttet til. Man må aldrig undervurdere værdien af virkelig at blive lyttet til. Det er f.eks. det, en samtalegruppe i Bedre Psykiatri Ungdom kan, og det er også det, vi kan i Ung På Linje/Ung Online. At lytte til det, du gerne vil fortælle. Man må ikke underkende betydningen af at blive lyttet til på en måde, hvor vedkommende ikke forsøger at styre samtalen eller sidder på spring for at dreje samtalen i en retning, hvor vedkommende kan få lov at fortælle om sig selv. At der ikke er forventninger til, hvilken retning samtalen skal tage, at der er nogen, der er optaget af blot at lytte til det, man fortæller – det er værdifuldt. At blive rigtig lyttet til giver oplevelsen af at blive taget alvorligt.

Besøg Ung på Linje/ Ung Online















  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.