Unge pårørende

Unge pårørende

En blog for pårørende

Her på bloggen kan du læse reportager, interviews, debatindlæg og historier udarbejdet af BPUs frivillige og andre pårørende som har ønsket at dele deres historie. Du vil forhåbentlig få mulighed for at hente både inspiration og viden og desuden kunne udveksle erfaringer, tanker og følelser omkring din egen situation i et trygt forum, hvor vi respekterer og passer på hinanden. ♥

Skriv meget gerne til os på bpunettet@gmail.com, hvis du ønsker at bidrage med din egen historie eller på anden vis ønsker at være med. Alle er mere end velkomne!

’De pårørende skal passe på sig selv’

Fagpersoner fortællerPosted by BPU Fri, April 08, 2016 11:31:40
En sygeplejerskestuderende fortæller
Ved Ditte Dyrby

Når man er pårørende til en psykisk sårbar, handler det ofte kun om den psykisk sårbares behov og udvikling. Derfor kan man som pårørende selv udvikle en psykisk sårbarhed, fordi dét, altid at skulle være der for andre og nogle gange glemme sig selv i processen, er rigtig hårdt. BPU har snakket med en sygeplejerskestuderende, Ditte, som i løbet af sit uddannelsesforløb har arbejdet med psykisk sårbarhed. Hun fortæller lidt om, hvordan det er at arbejde med psykisk sårbarhed, og hvordan de pårørende spiller en rolle heri.



At arbejde med psykisk sårbarhed
Ditte har gennem hele sit uddannelsesforløb fået kendskab til psykisk sårbarhed – både gennem undervisningen, men også gennem praktikforløb på forskellige sygehuse, i psykiatrien og gennem hendes studiejob i hjemmeplejen. Når man arbejder med psykisk sårbarhed, kan man opleve andre udfordringer og problemstillinger end dem, man ser hos andre patienter. Det kan være måden, hvorpå kommunikationen mellem den psykisk sårbare og personalet foregår, fordi man ønsker så få misforståelser som muligt, idet den sårbare ofte ikke kan rumme så meget, som andre patienter. Derfor fortæller Ditte, hvordan hun i arbejdet med psykisk sårbare, har måttet ”tænke hele idéen om sygepleje om”, fordi disse mennesker kræver en særlig form for omsorg og kontakt.


De pårørendes rolle i den psykisk sårbares forløb
En pårørendes rolle til en psykisk sårbar afhænger meget af den pårørende selv, og hvor meget den pårørende vil og har ressourcer til at engagere sig i forløbet. Man oplever som personale i psykiatrien pårørende, der er med inde over hele forløbet, er med til lægeaftaler, og som jævnligt besøger den psykisk sårbare. Omvendt oplever man også pårørende, der trækker sig under forløbet, da det kan være svært at overvære et familiemedlem eller en god ven have det skidt.

Oftest optræder den pårørende som en form for mellemmand mellem den psykisk sårbare og personalet, fordi vedkommende kender den sårbare bedre end personalet gør og på den måde kan give andre former for støtte. Pårørende kan derfor hjælpe med at holde styr på informationer og aftaler, som kan være en stor hjælp for den psykisk sårbare.

Personalet prøver i så vid udstrækning som muligt at inddrage de pårørende ved at kontakte dem, hvis de oplever ændringer hos den psykisk sårbare, men Ditte fortæller også, hvor vigtigt det er, at de pårørende, hvis behovet er der, også selv kontakter personalet. Både med den psykisk sårbares behov og udvikling for øje, men også for deres egen skyld. Hun fortæller, hvordan hun selv har været bekymret for pårørende til psykisk sårbare, der var helt udkørte, og til tider kunne mangle nogen at snakke hele situationen igennem med. Derfor opfordres de pårørende også til at bruge personalet som en støtte, da det oftest ikke kun er den psykisk sårbare, der går igennem en hård tid.


Pas på jer selv som pårørende – lyt til kroppens signaler
Selvom det er fagpersonalets opgave at passe på og hjælpe den psykisk sårbare, er de pårørende velkomne i forløbet i den udstrækning, de kan klare. Der er dog ofte informationer af forskellig karakter, som man undlader at fortælle de pårørende – både af hensyn til den psykisk sårbare, men også til de pårørende selv.

Det kan være rigtig hårdt at være pårørende til en psykisk sårbar, og Ditte fortæller, hvordan hun i årenes løb i hjemmeplejen har oplevet, hvordan ægtefæller til en psykisk sårbar kan ende med at få en depression. Derfor skal man som pårørende huske, at ansvaret for den psykisk sårbares bedring ligger hos personalet, og at det derfor ikke er noget, man skal tage på sine skuldre. Man skal derimod støtte den psykisk sårbare så godt, som man kan, men også huske at lytte til sig selv og mærke efter, om man stadig har ressourcerne til det: ”De pårørende skal som det aller vigtigste lytte til sig selv og mærke efter, om de også stadig har det godt. Man må - næsten skal - være lidt egoistisk i sådan en situation, fordi det kan være så opslidende altid at være der for andre, når ens eget velbefindende bliver glemt”


Nyhedsbrevet for foråret kan læses her


  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.